Forandringer tager tid - tålmodigheden giver dem den tid, de skal have.
Tålmodighed er en dyd
Eller?
Er tålmodighed stadig det?
Det er vel ved at være længe siden at tålmodighed var en dyd?
Jeg oplever en stigende tendens til at tålmodighed ikke længere får lov til at være en dyd. Snarere modsat.
Vi har i samfundet en stigende tendens til at skulle handle, være effektiv, levere resultater.
Der bliver mindre plads til at ting tager den tid, ting tager.
Mange forandringsprocesser har glæde af at få den tid, de skal have. Og kommer aldrig til at virke godt eller efter hensigten, hvis ikke de mødes med lidt tålmodighed - og respekt for at ting tager tid.
Hvor i din hverdag bliver du mødt med utålmodighed?
Mod til at tåle
Hvis vi vender ordet tålmodighed om - så hedder det "mod til at tåle".
Tåle hvad?
Utålmodigheden.
Tåle at vi er på vej.
Tåle det ubehag det er, ikke at være helt der hvor vi gerne vil være.
Tåle usikkerheden, når vi giver slip på kontrollen over rejsen. Og de bekymringer det giver. Får vi det resultat, vi gerne vil have? Hvad sker der, når vi træder skridtene ud i forandringen?
Mod til at tåle handler om vores evne til at kunne være med det, der er.
U-tålmodighed
Tilstanden af utålmodighed - hvordan føles den hos dig?
Uro, stress, rastløshed?
Bekymringer, utilfredshed, manglende nærvær?
Det er nærmest umuligt at være nærværende til stede, når utålmodigheden tager over.
Utålmodigheden i sig selv er rettet mod den fremtid, du ønsker ville være nu.
Du er ude af balance.
At finde tålmodigheden indebærer at du vover at være med det, der er.
Med lysten til og ønsket om noget andet.
Men uden uroen.
Det indebærer at du finder ind i dit nærvær. Tillader processen at tage den tid, den tager.
Du har gjort det du skal - og giver slip i tillid til processen.
Her finder du din balance - du trives - og træffer de bedste beslutninger undervejs.
Så ja - tålmodighed er stadig en dyd. Bør være det.