- og forandre sig selv.
Yesterday I was clever, so I wanted to change the world.
Today I am wise, so I am changing myself.
Rumi
Rumi var en persisk digter, der levede i 1200-tallet. Det er længe siden - men der er mange af hans ord, der stadig giver mening. Dette er et af dem.
Har du hørt om tanker eller udtalelser som disse:
"Hvis bare de andre ville lade være med….."
"Når bare alt falder til ro, så kan jeg gøre det jeg har lyst til."
"Hvis ikke situationen var … - så kunne jeg …."
"Hvis bare de andre kunne forstå at ….."
Ja fyld bare sætningerne ud.
Du har sikkert regnet ud, hvad alle de andre skal gøre, og hvordan verden skulle se ud, for at du - og alle andre - kunne få det godt.
Men problemet er bare, at det er ikke sikkert at de andre forstår din udregning - eller ser verden på samme måde som dig.
Og det står ikke i din magt alene at ændre verden. Efter din udregning.
Og konsekvensen for dig er at du fyldes med utilfredshed og mistrivsel.
Når din trivsel afhænger af andre.
Når Rumi er nået til at det viise er at ændre sig selv - betyder det ikke at vi bare skal finde os i tingenes tilstand.
Der er ikke noget galt i at ville forandre verden. Til det bedre.
Verden er i forandring - uanset om vi vil det eller ej.
Men hvad er det egentlig vi kan forandre på?
Os selv. Og den måde vi ser omgivelserne på. Den måde vi er i verden på.
For det er gennem os selv og vores tanker og handlinger, vi kan ændre verden.
Ved at være opmærksom på vore egne tanker og handlinger.
Ved at være opmærksom på de briller, vi ser verden igennem.
Ved at være det gode eksempel.
Vi har ikke magten til at få andre til at forandre sig.
Jojo - vi kan give vores mening til kende og vi kan give gode råd.
Men i sidste ende er det op til den enkelte selv at gøre tingene anderledes.
For varige forandringer kommer indefra - fra at kunne se meningen - fra at være motiveret for noget andet.
Så når vi skal starte med at forandre os selv, så handler det først om accepten. At se og acceptere verden som den er.
Dernæst handler det om at blive på egen banehalvdel. Hold fokus på det, vi reelt selv kan gøre noget ved. Ikke på hvad de andre skal gøre.
Og når vi på denne måde begynder at tænke anderledes - begynder vi også at handle anderledes.
Be the change you want to see in the world.
Ghandi
Find flere af mine yndlings-citater her: Citater om mindfulness