Hvor tit reagerer du automatisk - hvor det ville være bedre at stoppe op og respondere hensigtsmæssigt?
At respondere
Hvad er nu det?
Det har noget at gøre med hensigtsmæssige valg.
Men vi skal lige en omvej rundt. Rundt omkring nogle af (bi-)virkningerne ved at træne mindfulness. De mindful’e attituder.
At være mindful indebærer bla at man er god til at se tingene som de er.
Alt hvad vi oplever har to sider – det, der er konkret – og de historier, vi knytter til det konkrete.
At være mindful indebærer at man kan skelne disse to sider.
Lad mig komme med et kendt eksempel:
Der står et glas med vand. Der er vand i den nederste halvdel af glasset. Det er det konkrete. Det kan vi se, måle, veje…
Men så kommer historierne som vi knytter til det. Nogle knytter historien “et halv fuldt glas vand” – andre “et halvtomt glas vand”. Det er de værdier – eller tolkninger – vi lægger oven på det reelle.
Den mindful’e attitude er at være bevidst om hvad der er reelt og hvad der er fortællinger.
Så langt så godt.
Vælg en respons
Hvis vi bruger vandglasset som billede på ting, der sker omkring os. Hændelser består også i høj grad af disse to sider – det der er konkret og den fortælling vi knytter til det.
Når vi kun har øje for fortællingen om hændelsen (fx halvtomme glas), reagerer vi på denne fortælling. Det går mange gange godt. Og andre gange går det knap så godt – specielt hvis vi er opfyldt af følelser, som fx vrede. Så er reaktionen ikke altid hensigtsmæssig.
Hvis vi til gengæld har øje for både det konkrete og vores egen fortælling om det – og er åbne for at andre mennesker muligvis knytter en anden fortælling – så kan vi lige stoppe op.
Og så kan vi vælge at respondere passende på hændelsen. Med større chance for at vælge en mere hensigtsmæssig handling.
Mit eksempel: Det røde felt
Lad mig komme med endnu et eksempel - fra min hverdag:
Hvor tit har jeg ikke oplevet at modtage en mail, som inden jeg når at læse første linie færdig, får mig op i det røde felt.
Jeg tror jeg læser resten af mail’en – men selv øjnene er farvet røde. Og min historie om mailen og afsenderens hensigt er rød.
Heldigvis er jeg god til at huske at tælle til ti – inden jeg trykker send på mit umiddelbare svar.
For hvor tit er jeg ikke kommet tilbage til denne mail med friske øjne for at se, at der i virkeligheden ikke helt stod det, jeg læste.
Og hvor glad har jeg så ikke været, når jeg har kunnet tage en dejlig dyb indånding, slette det svar, jeg heldigvis ikke havde sendt og give et langt mere hensigtsmæssigt svar.
Det er at respondere i stedet for at reagere.
Lige at stoppe op, se tingene som de er, og så vælge en passende handling.