Verden er af lave i disse tider. I skrivende stund.

Virus-pandemi er over os.

Og stort set hele kloden rundt, er vi sat i isolation.

Vi skal undgå at sprede smitten unødigt - så vi skal undgå fysisk nærvær med andre mennesker.

Når hverdagen vendes på hovedet

Jeg har altid oplevet det som noget specielt, når der er noget der rusker op i vores hverdagsrutiner. 

Som om naturen en gang imellem skal minde os om ikke at blive alt for kække. Vil minde os om at vi kan ikke kontrollere alt.

Tidligere har det været vejrlig - som storme, meget sne, høje vandstande - der har sat os i alarm-beredskab.

Nu er det sygdom.

Disse kriser, der suspenderer vores hverdag og det vi plejer at gøre - en slags undtagelses-tilstand.

De sætter hverdagen i perspektiv - og åbner for reflektioner.

Vejrlig har ofte krævet hurtig handling og sikring af ejendomme og værdier. Vi har et langt stykke hen ad vejen kunnet handle - gøre noget.

Med pandemien er det anderledes. Vi kan bare passe på og vente.

Vores beslutningstagere og og vores sundhedsvæsen og lignende - de knokler. 

Hårdt. 

Med at afværge og afhjælpe.

Hatten af for det.

Se det udefra

Men rigtig mange er slået hjem. Hjem med masser af tid - fordi de udadvendte aktiviteter, vi ofte har benyttet os af i fritiden - det kan vi ikke lige nu.

Nogle har fået arbejdsopgaverne med og skal forsøge at få det til at hænge sammen.

Nogle bliver forståeligt ramt af bekymringer - ramt på job og økonomi. Den usikre fremtid.

Nogle bliver kreative - hvordan kan vi være sammen på afstand? Hvordan kan vi opmuntre hinanden og føle et fællesskab og sammenhold selvom vi er stort set fysisk isoleret?

Hvordan kan vi skrue en hverdag hjemme sammen - for vi ved ikke hvor længe vi skal være her.

På en måde er det ligesom at være på ferie - altså i den forstand, at i en god lang ferie, bliver hverdagen sat på pause, og vi udforsker nye måder at leve på.

Og ofte giver dette en mulighed for at se på hverdagen og livet lidt ude fra.

Man bliver inspireret og opdager noget, der er vigtigt at implementere når ferien slutter og hverdagen begynder.

Og det er også det, der kommer til at ske i denne mere dystre og ufrivillige afbrydelse af hverdagen.

Vi får lejlighed til at se det hele i et nyt lys.

Måske opdager vi at vi har glemt noget, der var vigtigt.

Måske opdager vi at den kurs vi har i livet skal justeres.

Måske opdager vi at vi har glemt at være sammen med andre. Måske opdager vi at vi har for travlt.

Læs mere her: Fanget i verdens travlhed

Tid til eftertanke

Måske opdager vi at tid får en ny betydning.

Længe har tid været en mangelvare. Tid har værdi. Vi køber os til mere tid.

Men nu - nu har vi lige pludselig masser af tid.

Så måske vi opdager vi at tid får en anden værdi.

Måske bliver vi tvunget til at finde ro midt i alle bekymringerne og det uvisse.

Vi er vant til at være i kontrol, have en plan for alt, struktur.

Men nu - nu ved ingen hvordan dagen i morgen ser ud. Ingen har svar på hvad der skal ske og hvornår. Ingen ved hvordan dette her ender.

Så måske skal vi træne at være nærværende og finde glæde midt i usikkerheden.

Måske opdager vi at sammen står vi stærkere.

Vi er vant til at tænke i dem og os. Bekrige.

Men nu - nu må vi indse, at når situationer bliver store nok, er det bedste for alle, at vi arbejder sammen.

Måske opdager vi at vi også fremadrettet skal bruge denne erfaring i at stå sammen til nye krisetider.

Jeg håber at du gør noget for dig selv, så du kan bevare roen, glæden og nærværet - selv om stormen raser.

Jeg håber at du derved også finder dine veje til fællesskab, hjælpsomhed og opmuntring.

Små ting gør en stor forskel.

Jo flere der har det godt - jo bedre har vi det allesammen.

De bedste ønsker for alle.