Afbræk i hverdagen
Ferien står for døren.
Langt de fleste får lige om lidt et afbræk i hverdagen.
Et afbræk hvor dagene er anderledes end de plejer.
Uanset hvor og hvordan du holder ferie - så er det et perfekt tidspunkt at stoppe op og mærke efter.
Her vil jeg fortælle dig om hvorfor og hvordan.
I hverdagen er der meget, der kører på rutinerne.
Der er aftaler og deadlines.
Der er sjældent overskud til at trække sig i helikopter-perspektiv og se om retningen og prioriteterne stadig er rigtige.
Der er sjældent overskud til at handle på de ønsker om forandringer, der dukker op i ny og næ.
Det må vente til i morgen. Til det bliver weekend. Til vi får ferie.....
Og det har vi så nu. Om lidt.
Pauser, hvile og ro
Når du har ferie, får du et andet forhold til tid - du er mere herre over den.
Du har bedre mulighed for at tage de pauser, du har brug for.
Du kan sove længe, hvile, og bruge tid på at nyde det, der er.
Udnyt det.
For det er her, når du kommer ned i tempo, at du kan mærke dig selv.
Det er her de gode ideer opstår.
Det er her du får øje på det, du ikke så gerne vil tilbage til.
Det er her du får øje på hvad der er vigtigt for dig.
Det er også her i eget tempo, at du har tid til at nyde selskabet med dine kære.
Bruge tid på at styrke opmærksomheden på hinanden. Måske se hinanden på nye måder.
Ny inspiration
Når du har et afbræk i hverdagen, åbner du for muligheden for at blive inspireret fra steder, du ikke plejer.
Det kan være at du kaster dig over bøger eller podcasts.
Det kan være du kaster dig ud i uvante aktiviteter, hvor du kan prøve nye mulige talenter af.
Det kan være du møder nye steder, kulturer, mennesker - der giver dig mulighed for at se din egen kultur med nye øjne.
Tid til refleksion
Ligesom i hverdagen - er det også ferien en ide at mærke efter og reflektere.
Summe over oplevelserne og opdagelserne.
I ferien er der både mere tid til det - og flere oplevelser at kigge på.
Den bedste metode er at skrive. Dagbog for eksempel.
Processen med at få tankerne omsat til ord på papir (eller skærm) er supergod til at få konkretiseret.
Hvis det er uvant for dig, er en enkel men effektiv måde at komme i gang - taknemmeligheds-dagbogen.
Det kan du læse mere om her:
Taknemmelighedsdagbog – hvorfor og hvordan
Nye vaner
Efterhånden som ferien skrider frem og du kommer ned i gear - så dukker ideerne op.
Det kan være tid til at fange nogle af ideerne og prøve dem af, inden hverdagen igen rammer dig.
Det kan være nye gode vaner, der skal sættes i gang.
Det kan være andre værdier, der skal prioriteres.
Eller andre ændringer af hverdagen, som du får øje på.
Læg ikke for ambitiøse planer. Her fra dit rolige sted kan du sikkert klare alt.
Men tag det alvorligt - det du kan mærke, der skal tages alvorligt.
Gå realistisk frem.