Eller på dansk:

"Velsignet er han, der ikke forventer noget, for han skal aldrig blive skuffet."

Vi har det ofte stramt med at stå i kø.

Og med at vente.

Forventningerne og udsigten til at spilde tiden.

Det ved de godt i lufthavnen. Ved køen til sikkerhedskontrollen. Her arbejder de med vores forventninger.

(Har jeg hørt - så undskyld mig hvis jeg tager fejl - med det fungerer godt som eksempel ?)

De viser, hvor lang tid du kan forvente at ventetiden varer.

Når vi ved at vi skal vente i fx 10 minutter kan vi falde lidt til ro - forventningen er sat og frustrationerne lader vente på sig.

De har hjulpet os med en forventning, der sandsynligvis er mere realistisk end den, vi selv kunne brygge sammen.

Men forestil dig at du får at vide at køen tager 10 minutter - men det viser sig at tage 20. Hvad sker der med din tålmodighed?

Dine forventninger bliver brudt til den kedelige side. Jeg selv har tendens til at sukke dybt og blive frustreret. Og - indrømmet - måske en smule urimelig....

Forestil dig så til gengæld at du bliver stillet i udsigt, at køen tager 30 minutter. Et øjeblik tænker du øv - men du indstiller dig på det.

Til gengæld viser det sig at køen bliver hurtigere betjent, og du er igennem på 20 minutter.

Hvad tænker du så ? Ejj hvor dejligt, at vi ikke skal stå her så lang tid? Skønt at de er så effektive her i sikkerhedskontrollen.

Det er en helt anden måde at komme igennem sikkerhedskontrollen på. Mange flere glade rejsende i den anden ende - der med godt humør kan indtage shopping-området og senere flyet.

Og det er 20 minutter i begge eksempler - men vores forventninger og dermed vores oplevelse er vidt forskellig.

Jeg har hørt at Lufthavnen stiller den forventede ventetid lidt højere end de tror. Nok ikke 10 minutter - men bare lige lidt. Hellere have positivt overraskede rejsende end have frustrerede.

Cool - ikke?

Uklare forventninger giver uro og usikkerhed.

Det kender du sikkert godt.

I samarbejdet med andre kan vi glemme at afklare de gensidige forventninger.

Det betyder at vi kan blive usikre på hvad der forventes af os. Eller hvad vi kan forvente af andre.

Så hvis vi ikke gør forventningerne klare, kan vi bruge krudt på en masse unødige bekymringer og tvivl.

Høje forventninger

Urealistisk høje forventninger giver høj-risiko for skuffelser.

At sætte høje forventninger til kommende begivenheder - eller til sine egne præstationer - kan være motiverende. Vi gør os umage med at få det bedste ud af det.

Men vi bringer også risikoen for skuffelser.

Alt for høje forventninger - alt for tit - som ikke kan indfries - det bliver demotiverende i det lange løb. 

Forventningens glæde

Forventningens glæde er den største - siger man også.

At glæde sig som et lille barn til juleaften - er at gøre sig umage. At nyde forberedelserne.

Men det har også bismagen af faren for skuffelsen.

Forventningens glæde kan piske forventningerne op i urealistiske dimensioner og drømme. Som næsten kun kan kalde på skuffelser, når aftenen endelig oprinder.

Realistiske forventninger

Det handler selvfølgelig om at finde den passende balance.

Hvis vi som Alexander Pope ikke sætter nogen forventninger op - ja så bliver vi sjældent skuffet. Men også sjældent at blive glædeligt overrasket.

Hvis vi slet ingenting forventer - er det svært at huske at glædes ved det, vi så får.

Det er fint at stille sine forventninger op. Gøre sig klart hvad man forventer. Af sig selv og af hinanden. Realistiske forventninger. Klare forventninger.

Forventninger bliver et positivt udtryk for hvad vi ønsker os. Hvad der er vigtigt for os.

Og det giver os en form for tryghed.

Hvis det går hånd i hånd med opmærksomhed, åbenhed og nysgerrighed.

For forventninger har det med at fungere som et par filter-briller for øjnene. Vi har en tendens til kun at se det, vi forventer at se.

Hvis vi forventer at der altid er lange køer i sikkerhedskontrollen - så vil næsten alle køer føles lange.

Hvis vi forventer at ekspedienterne i supermarkedet er sure - så vil det være det, vi søger at få bekræftet - og så får vi kun øje på de trælse episoder - og overser de situationer, hvor personalet rent faktisk er smilende og hjælpsomme.

Med mindre vi altså slår nysgerrigheden og åbenheden til - og giver os til at se hvordan det i virkeligheden forholder sig.

Så bliver ingenting præcis som vi forventede - men til gengæld med mange flere nuancer - og overraskelser og skuffelser, som vi ikke kunne regne ud på forhånd.

Så kan vi glæde os over overraskelserne.

Så kan vi forholde os konstruktivt til skuffelserne. I stedet for at lade frustrationer tage styringen - kan vi med opmærksomhed tage ved lære af dem.