I en begynders sind findes et utal af muligheder,
i ekspertens kun ganske få.
Shurya Suzuki
Nybegynder - beginners mind
Kan du huske sidst du var på ferie - besøgte et nyt fremmed sted?
Den der nysgerrige globetrotter i dig, der vågner - går på opdagelse i fremmede steder, hvor man ikke kender kulturen, mulighederne, vanerne, maden osv osv.
Fornemmelsen af lykke - krydret med et gran af usikkerhed over at træde ud på ukendt grund.
Brug gerne et lille øjeblik nu på at huske det. Mærke det. Se det for dig.
Hvordan var det?
Hvor tit oplever du egentlig det?
Den indre kort-tegner
Når vi møder nye steder - i meeeget bred forstand - så går vi ubevidst i gang med at tegne landkortet.
Det er både når vi er på nye lokationer - men også når vi kaster os ud i nye situationer, skal lære noget nyt osv.
Mange gange kan vi have modsatrettede følelser når vi er på vej ind i noget nyt.
På den ene side alt det spændende vi har glædet os til at opdage. Udforske.
På den anden side, kan vi også føle utryghed i en eller anden grad. At være på udebane. I ukendt land.
Vi er så vant til at skulle være på toppen af det hele - så at indrømme, at der er noget vi er nybegyndere i, kan for mange være udfordrende.
Så vores indre kort-tegner går i gang.
Med at lokke os ud i afkrogene for at stille vores nysgerrighed.
Og med at tegne, kategorisere osv så vi efterhånden gør det til kendt land, og får stilnet uroen.
Prøv at udfordre dine landkort
Med alderen har vi efterhånden fået tegnet ret mange landkort i vores indre system.
Der er mere og mere vi mestrer.
Der er flere og flere hjemmebaner, som vi færdes i på rutinen.
Efterhånden bliver vi blinde for mange ting.
Tager ting for givet.
Bliver forudindtaget.
Måske opdager vi ikke, at noget forandrer sig med tiden.
Fordi vi bruger vores kort - mere end vi kigger på virkeligheden.
Vi ved udemærket, hvordan familie-julefrokosten kommer til at udvikle sig. Det har jo været det samme hvert år.
Med kortet i hånden bliver det en selvopfyldende profeti - fordi vi kun får øje på det vi forventer.
Måske bliver vi også dovne med at kaste os ud i nyt. Fordi der egentlig er trygt og godt der hvor vi er.
Tør du være nybegynder?
Det tror jeg, du gør.
Selvom det kan gøre lidt ondt i starten, være lidt usikkert, så tror jeg du tør.
Hvis du vil lære noget nyt...Hvis du vil opleve noget nyt....Hvis du vil gøre noget nyt....
Hvis du vil mærke spændingen og nysgerrigheden pirre dig - mærke glæden ved at gå på opdagelse - så kast dig ud i det.
At være nybegynder er også noget man kan lære.
Øve sig i.
At vove at være der i usikkert land - indtil landet er indtaget og kortene er tegnet.
Du kan øve dig i gammelkendte situationer.
Smide kortene og forventningerne væk.
Lade som om du skal julefrokost for allerførste gang.
Skrue nysgerrigheden på - og begiv dig ud for at tegne nye kort.
Der er masser af muligheder:
- gå i din egen gade, som var du en turist, der er her for første gang
- tal med en kollega, som var det første gang du mødte hende
- spise noget andet mad end det, du plejer - eller smag på det kendte, som var det første gang
- kast dig ud i en ny fritidsinteresse
- find selv på mere.....
Træn din indre globetrotter.
Læs mere: Mindfulness Principper
PS. Og ja - vi har stor glæde af at have landkort - have erfaringer. Det ville være uoverkommeligt at lege nybegynder hele tiden.
Pointen er at nogle landkort bliver så støvede, at vi har brug for at genopfriske dem.
Og efter min mening skal vi også dæmpe vores behov for at være ekspert i al ting.
Det er ok at være i tvivl, at være i læring.
Det er ikke ok at afholde sig fra at lære samba, bare fordi man tror man vil se fjollet ud den første gang.