Om

Hej

Jeg gætter på at du har været lidt rundt på min hjemmeside allerede - og nu vil du gerne vide lidt mere om mig. Personen bag.

Og så er du kommet til rette sted.

Jeg har påtaget mig den opgave at hjælpe dig - og andre - med at få mere ud af livet. Mere nærvær, glæde, passion - og hvad det gode liv ellers indebærer for dig.

Hvordan jeg gør det, kan du læse om ved at trykke dig lidt videre rundt.

Lige her får du et kig ind til mennesket bag.

Om mig

Jeg er rejsende. Rejsende i livet. Søgende.

En gang troede jeg, at jeg kunne finde livets mening, og så ville alt være godt. Men hver gang jeg har fundet et svar, dukkede der nye spørgsmål op. Eller flere svar. Mulige svar.

Nu ved jeg, at jeg vil finde rigtig mange svar. Men aldrig det endelige svar. Så jeg søger resten af livet.

Og alt ER godt.

Vandring betyder meget for mig. Jeg har altid elsket at gå. Ud hvor man rigtig kan mærke naturen. Få ro på. Lade sig inspirere. Få ideer. Løsninger. Særligt mine 480 km af Caminoen til Santiago del Compostella var en stor oplevelse. Og stor øvelse.

Jeg har i mange år interesseret mig for sundhed. Særligt kost og ernæring. Det betyder lige nu at jeg i højere og højere grad søger at undgå unødig kemi i min hverdag. Til glæde for min egen sundhed og for alles fremtid her på kloden.

Min daglige praksis med yoga, mindfulness og meditation er en uvurderlig kilde til velvære og nye indsigter.

Min daglige færden er fordelt mellem Bornholm og Ørestad - m.m. Og jeg er ikke bleg for at rejse andre steder hen.


Kontakt mig:

0 of 350